Når fantasien får frit løb

Af Kamilla Vigsø Ravnholt, kommende lærer på Efterskolen Epos

Prøv at lukke dine øjne, slap helt af og giv dig hen til fantasien og drømmene. Lad tankerne føre dig med til magiske øer, ukendte strandbredder eller barndommens fristeder. Forestil dig det sjoveste du har oplevet i dit liv og de ting du elsker at lave, situationerne hvor du forsvandt i et flow af kreativitet og fantasi. Og tænk så på hvordan det ville være, hvis disse tanker, din fantasi og dine drømme kunne få lov at fylde hele dit liv. Sådan havde jeg det de fem dage dette års Epos camp løb af stablen.

Epos campen var mit første møde med mange af de lærere, inspiratorer og arrangører jeg meget snart skal arbejde sammen med hver dag. Og jeg er mildest talt imponeret! Mage til kampgejst, energi, passion og medmenneskelighed har jeg sjældent mødt. Det skinner tydeligt igennem at vi alle er voksne legebørn med hver vores nørdede særkende. Jeg må dog indrømme, at jeg hævede øjenbrynene en smule og lyttede ekstra godt efter da den faste arrangørgruppe begyndte at tale om henrettelser af de unge. Henrettelser! Da det senere viste sig at en sådan henrettelse indeholdt meget mere vand end blod og mange flere godmodige grin end skrig, var jeg igen rolig. Arrangørgruppen viste sig at favne bredt både menneskeligt og kompetencemæssigt, og der er blevet udbudt alt fra Zombie-rollespil til meditative gåture i den smukke Alsiske natur.

Hovedpersonerne på denne camp dukkede op lidt over middag den første dag og hurtigt blev skolen og spisesalen fyldt af en stemning af spænding og skyhøje forventninger. Allerede fra det første nervøse sekund i spisesalen indfandt der sig en fantastisk følelse af sprudlende energi, opbakning, kreativitet og fortællelyst. Hurtigt gik småsnakken i gang og begyndte at feje eventuelle nervøse tanker af vejen. Ved fordelingsceremonien var der store smil, klap på skulderen og high fives i luften. Campdeltagerne støttede alle som én 100 procent op om campen, hinanden og de forskellige indslag de blev udsat for. Jeg er imponeret over hvordan alt gik op i en højere enhed og hvordan alle kastede sig ubekymret ud i aktiviteter, de aldrig før havde prøvet. Jeg husker meget tydeligt min aften-workshop, som havde overskriften make-up. En flok på 5 søde og lidt generte piger og mig selv var samlet om et bord fyldt med make-up. Jeg vidste at der ville være zombie liverollespil sidst på campen og foreslog, at vi enten øvede os i at sminke klamme sår og rådne ansigtsfarver eller at jeg kunne lære dem om hvordan man lægger en flot hverdags make-up. De valgte til min overraskelse sår-sminkningen. Aldrig havde jeg troet at ord som: ”ej hvor ser du klam ud” og ”AD” ville være den største ros jeg og pigerne kunne få efter at have lavet en håndfuld rimeligt naturtro sår på hinanden. Stemningen var høj, og vi udviklede sammen forskellige brugbare metoder til sminkning af blodige sår og klamme zombier. Vi brugte to aftner i en flowtilstand skabt af blandt andet kunstigt blod, vat og husblas.

Hver aften ved vores faste aftensamlinger bød deltagere og arrangører ind med hver deres highlights fra dagen der var gået. Selv her efter en lang dag spækket med aktiviteter og socialt samvær var stemningen høj, og flere af historierne fik både skulderklap, klapsalver og jubel med på vejen.

Epos har for mig udfoldet sig som et eventyr ud over det sædvanlige. Her føler jeg, at min passion for kreativitet og håndarbejde virkelig kan komme til sin ret. Her kan jeg arbejde med unge mennesker med engagement og lyst til at lære nyt, og jeg kan få lov at udvikle mig som menneske og underviser i den legende retning, som jeg mener er den helt rette. Og ikke mindst kommer jeg til at arbejde sammen med ligesindede, som alle går efter samme mål, nemlig at fortsætte Epos’s gode traditioner og sammen skabe udvikling og fremdrift, så vi kan få mange flere af de oplevelser, jeg har haft på denne Epos camp.

Da jeg var på vej hjem fra Epos med en medarrangør spurgte jeg: ”Hvordan omstiller jeg mig til den normale virkelighed igen?”. Han svarede: ”Sov en masse, spis det du har lyst til og forsøg ikke at savne Epos for meget”. De tre ting prøver jeg at huske mig selv på i dag, dagen efter hjemkomsten. Jeg har fået sovet en del, spist det jeg havde lyst til, men det går ærlig talt ikke ret godt med sidste del af remsen. For jeg savner allerede stemningen, menneskene, den gode mad og det enorme sociale overskud. Jeg har en boblende fornemmelse i maven og glæder mig til mit første job på en skole med et loft, der på visse tidspunkter løfter sig helt op til stjernerne, med et energisk og sprudlende lærerteam og en hulens masse fantastiske unge mennesker. Jeg lukker øjnene med et smil på læben og drømmer mig hen til min opstart på Epos og forsøger i mellemtiden ikke at savne Epos for meget. Tak Epos.