At starte på Epos

Indlæg af Hannah Stengaard Brandt, elev årgang 2017-18

Det hele var højst mærkværdigt.
Normalt når man starter i skole, bliver man ikke mødt med herolder, der spiller fanfarer eller får en personlig titel som f.eks. “ø-sangeren, der skrev Waka Laka Lika” eller “beskytter af fuglene – og alle væsener, der prøver at flyve” – men Epos er heller ingen normal skole.

Og den kongelige modtagelse var kun begyndelsen på en helt ny æra. De følgende uger bød på legende undervisning, hyttetur, fortællinger, improteater, rollespil i alskens afskygninger og et fællesskab hvis lige, jeg aldrig før har oplevet.
Det var i disse første uger, at vi alle voksede som individer. I improteater blev karaktererne Score-Bjarne og Depri-Jens født, mens vi udforskede bevægelsernes og lydenes verden. I ‘kampen mod kaos’  lærte vi de bedste metoder til at bekæmpe kaosset (støv) på, og så sluttede vi det hele af med et brag af en fest.
Men bedst af alt er fællesskabet. De stille stunder, når vi sætter os ned og lærer hinanden at kende eller hører hinandens livshistorier uden at blive dømt for dem. Eller fortæller hinanden, hvad vi er taknemmelige for, men også, hvad vi vil ændre.
Vi slutter hver fredag af med at sætte os ned i en stor rundkreds og fortæller highlights og værdsættelser fra ugen, der er gået. Det kan være alt fra en helt vildt fed oplevelse i en af timerne, til et tak for en ven der har været der, da det hele var lidt hårdt. På Epos er der plads til det hele.
Det er en højst mærkværdig skole.