Flow i undervisningen
KEDSOMHED kan til tider være en værdifuld oplevelse, for ud af den kan vokse gode idéer og originale tanker. Men visse typer rastløs kedsomhed, som mange unge oplever i skolen, er ikke en konstruktiv tilstand. Tværtimod er det hjernens signal om, at den mangler noget fornuftigt at rive i. Hvis elever keder sig på Epos ser vi det derfor ikke som udtryk for at de er dovne, men som et signal om at de lærer for lidt. Og det kan både skyldes at stoffet er for svært, men det kan lige så vel skyldes at det er for let, eller at undervisningen er tilrettelagt forkert.
Fra forskningen indenfor positiv psykologi ved vi, at mennesker lærer bedst når de er i en tilstand af såkaldt ’flow’, eller fordybelse. Og vi ved heldigvis en del om, hvordan den tilstand skabes:
INGEN DISTRAKTIONER: Det er lettest at fordybe sig, når man har ro og tid til det man laver. Det er for eksempel svært at komme i flow med lektier hvis man ved, at ens venner lige nu er i gang med at lave noget sjovt, som man gerne vil være en del af. Når lektierne bliver noget der skal overstås hurtigst muligt for at man kan ’få fri’, vil de føles som en kedelig byrde. På Epos vil vi derfor tilrettelægge dagen således, at skolearbejdet primært lægges i skoletiden, hvor alle vil være i gang på én gang. Det bliver målrettet og intenst. Til gengæld har alle så fri når de har fri, så man uden dårlig samvittighed kan kaste sig ud i alle de kreative ting man gerne vil lave sammen.
FRIHED er også vigtig for at vi oplever flow. Hvis vi selv har mulighed for at træffe vigtige valg og have indflydelse på vores arbejdsproces, får vi nemmere hele hjernen i sving. Hvis vi derimod føler os som robotter der blot skal parere ordrer, kan vi højest lære simple og tekniske færdigheder – vi får ikke trænet os selv som hele mennesker. Læringsrollespil og simulationsspil er nyttige redskaber i den henseende, for de tillader os at træffe valg og derigennem gøre os vore egne erfaringer. Nogle computer-læringsspil kan noget af det samme, for eksempel dilemmaspillet 9. April hvor man lærer om Danmarks rolle i anden verdenskrig, ved at indtage rollen som statsminister Stauning i tiden omkring besættelsen.
LØBENDE FEEDBACK er også vigtig for vores flow-oplevelse: Når vi kan se hvornår vores indsats gør en forskel, så har vi et kompas at pejle efter i vores arbejde. -Det er utilfredsstillende at famle i blinde. Når vi giver feedback at det vigtigt at det sker på en respektfuld og ikke-degraderende måde, og derfor er vi på Epos forsigtige med, hvordan vi bruger karakterer: En karakter risikerer at blive et redskab til at vurdere, om vi er ’bedre eller dårligere’ end vores venner, og begge dele kan føles socialt utilfredsstillende. På Epos vil feedbacken i højere grad være personlig og individuel, vi vil vurdere processen, og fokusere på hvad der gik godt, samt give konkret vejledning til hvor eleven kan udvikle sig. Når vi af og til giver karakterer, vil vi opfordre til, at eleverne bruger dem som et personligt redskab til at vurdere deres egen udvikling. Vi har et klart ønske om, at alle elever skal forlade skolen med et højere gennemsnit end da de kom, men vejen dertil er, at undgå at fokusere på karaktererne, og i stedet fokusere på den naturlige glæde ved at lære.
