Danebod og Epos
-Om Danebods historie, Epos’ oprettelse, den lokale opbakning og den røde tråd fra Danebod til Epos.
Efterskolen Epos har til huse i de bygninger, som før hed Danebod Højskole. Mange mennesker har set Danebod Højskoles karakteristiske bygninger, – måske uden at vide, hvad de var. For når man kommer i land med Bøjden-Fynshav færgen, så ligger den gule højskoleskolebygning lige dér, til venstre for landevejen og med udsigt over Lillebælt og Fyn.
Og der har skolen ligget siden den blev grundlagt i 1920. På det tidspunkt var Sønderjylland netop blevet genforenet med Danmark. Første verdenskrig havde tæret hårdt på sønderjyderne, som havde været tvunget i tysk krigstjeneste i stort antal. Og nu havde man brug for at se frem mod en lysere fremtid, og man ønskede at samles om projekter, der kunne styrke danskheden i Sønderjylland og Sydslesvig.
Højskolens grundlæggelse
Danebod Højskole var en af tre sønderjyske højskoler, som blev grundlagt med dette formål i årene 1920-21. I idéfasen gik skolen under navnet Als Højskole, men på initiativ fra skolens første forstander, Thorvald Knudsen, fik den navnet ’Danebod’ opkaldt efter Thyra Danebod. Fra Jellingestenene kender vi Thyra Danebod som Gorm den Gamles dronning. Den historiske og nationale arv var en hjørnesten i højskoleprojektet, og mange af de nationale minder på skolen er bevaret til den dag i dag, som vidnesbyrd om skolens historie. I det hele taget fremstår væsentlige dele af skolen stadig som de gjorde ved dens grundlæggelse i 1920 – blandt andet den karakteristiske spisesal med langbordene, som blev erhvervet sammen med andet inventar fra den tidligere tyske flådekaserne i Sønderborg kort før højskolens indvielse.
Byggeriet af højskolen blev påbegyndt allerede inden genforenings-afstemningen d. 10. februar 1920, og tog yderligere fart derefter. I efterkrigstidens stramme økonomi var ressourcerne knappe, og det var kun muligt at skaffe mursten til stueetagen. Hovedbygningens andre etager er bygget af træ. Dette gav skolen den meget karakteristiske og – i manges øjne – meget smukke facade.
På årsdagen for genforenings-afstemningen, d. 10. Februar 1921, plantedes på gårdspladsen det lindetræ, som stadig står der i dag.
Undervisningprofiler gennem tiderne
I flere årtier fungerede Danebod som en højskole, der havde fokus på landbrug og håndarbejde. Skolen havde marker og kvæg, og der var væverstuer og andre værksteder, hvor man kunne lære at fremstille sine egne redskaber og nyttegenstande. I 1960’erne faldt antallet af landbrugselever imidlertid drastisk, og skolen nedlagde sit landbrug for i stedet at fokusere på bl.a. forberedende HF-undervisning og anden almendannende, boglig undervisning. I 1980’erne opbyggede skolen en stærk musisk profil med markante musikkræfter og digtere/forfattere som Erik Sommer, Erik Lindsø og Kaj Smedemark i lærerstaben. Forstander Mogens Hemmingsen blev i denne periode også formand for den landsdækkende højskoleforening, og var også på den måde med til at sætte Danebod Højskole på danmarkskortet. Ud over de lange kurser var skolen om sommeren fyldt med korte kurser hvor musisk, kreativt eller alment dannende indhold var på programmet.
Højskolen lukkes og efterskolen kommer til
Danebod Højskole lukkede i 2002 i en periode, hvor mange højskoler gik konkurs pga. ændrede tilskudsregler. I 2004 overtog Efterskolen Strand bygningerne. Efterskolen Strand var en efterskole, som havde specialiseret sig i undervisning til ordblinde elever, og som før flytningen til Danebod i Fynshav havde beliggenhed i Sønderborg. I 2013 gik Efterskolen Strand konkurs efter en periode, hvor det havde været svært at tiltrække elever til skolens profil. I 2014 blev bygningerne overtaget af initiativtagerne til Efterskolen Epos, og med støtte fra A.P. Møller fonden blev der det følgende år afholdt en række feriecamps for unge rollespillere. Campsene var med til at danne det elevgrundlag som gjorde, at Efterskolen Epos i 2015 kunne slå dørene op for sit første elevhold med næsten fuldt hus, – 67 elever til de 70 sengepladser. Successen skyldtes blandt andet, at Efterskolen Epos, med en skarp og unik profil, havde held med at tiltrække elever fra hele landet.
“Lys i æ vinre o Danebod” – stor lokal opbakning til Epos på Danebod
Danebod Højskole har gennem årene markeret sig som et kulturelt kraftcentrum for sin egn. Mange naboer har minder om kulturelle biografaftener eller højskoleforedrag, som de har deltaget i på Danebod i tidernes løb. Højskolens årsskrifter kan fortælle om, hvordan skolens foredragssal på blot et enkelt år i 80’erne havde besøg af navne som Jytte Abildstrøm, Benny Andersen, Chr. Alvad, Niels Hausgaard, Johs. Møllehave, Frode Jacobsen og Chr. Braad Thomsen.
Danebods særlige plads i manges hjerter betød også, at der var stor lokal opbakning til igen at få ”lys i vinduerne på Danebod”, da initiativtagerne til Efterskolen Epos i foråret 2014 bad om hjælp til at starte den nye skole.
På grundlovsdags i juni 2014 afholdtes et offentligt orienteringsmøde vedrørende planerne om at grundlægge en ny efterskole for legende læring i Danebods bygninger. Efterfølgende meldte mange sig som skolekredsmedlemmer og kautionister, og inden udgangen af måneden var det lykkedes at rejse de 600.000 kr. i kaution, som skulle til for at kunne få bygningerne ’på hånden’ indtil den forventede skolestart et år senere.
Mange venner af Danebod meldte sig også til at passe på bygningerne indtil skolestart. – Der var frivillige, som kom og slog græs og klippede hæk; der blev holdt arbejdsweekender hvor træværket blev malet og ukrudt blev luget; gulvet i teatersalen blev lakeret og frivillige bagte boller og lavede æblekage til åbent-hus arrangementet på Efterskolernes Dag i september 2014, hvor Efterskolen Epos endnu ikke havde nogen ansatte.
Bæredygtighed – en rød tråd fra Danebod til Epos
Bæredygtighed har længe været en prioritet på Danebod. I 1970’erne og 80’erne under forstander Mogens Hemmingsen og med Kaj Smedemark som biologilærer begyndte eleverne at modtage undervisning i økologi og bæredygtig energiforsyning, ligesom elevhold medvirkede i etableringen af solfangere, en vindmølle og et økologisk gartneri på skolen. Det var også i denne periode, at skolen plantede den lille skov, som i dag er til stor glæde for de unge rollespillere i miljøet omkring Epos.
Køkkenleder Mary Bjerrum var siden 1970’erne med til at sætte bæredygtig kost og lokale, grønne madvarer på menuen.
Epos har taget denne fakkel fra Danebod op, og allerede et år efter sin grundlæggelse lykkedes det Epos, at blive den tredje efterskole i Danmark, som opnåede sølvmærket i økologi. Mange af Epos’ bygnings-investeringer har desuden været rettet mod at gøre skolen grønnere.
Epos på Danebod: Både efterskole og højskole
Fra starten var det en del af tanken, at Epos både skulle være en efterskole, men også til dels en ’højskole’: Det var en ambition at Epos, ligesom Danebod, skulle lave aktiviteter, som rakte ud over den daglige skoledrift. Således har efterskolen i alle sommerferier siden sin grundlæggelse været fyldt af et bredt udvalg af forskelligartede sommerkurser. Der bliver både afholdt familiehøjskoler for tidligere Danebod-elever og deres børn; internationale rollespil for voksne og sommerkurser for unge rollespilsarrangører og deres foreninger. Epos har også to gange huset The European Festival for Nonviolent Communication med omkring 180 deltagere bestående af voksne og børn fra Danmark, Tyskland, Polen og andre europæiske lande.
I samarbejde med LOF har Epos også genoplivet Danebods tradition for offentlige højskoleforedrag. I skolens gamle foredragssal afholdes der hvert år en lille håndfuld åbne foredragsaftener, ofte med et musisk element og med fællessang fra højskolesangbogen. Initiativet er blevet taget godt imod af oplandet omkring skolen, og nostalgi-effekten var stor, da sangskriver og tidligere Danebod-lærer Erik Sommer genbesøgte sin gamle skole sidste år, og holdt sangaften for en stuvende fyldt sal, blandt andet bestående af mange af Sommers korsangere fra hans Danebod-kor i 90’erne.
Fejringen af 100-året for genforeningen – læringsrollespillet ’Slægten’
Epos har – inspireret af sin geografiske placering – udviklet læringsrollespillet ’Slægten’ som fører eleverne gennem Sønderjyllands historie fra 1848-1920. I forløbet beskæftiger eleverne sig bl.a. med demokratiets opblomstring, kvindernes valgret, første verdenskrig og afslutningsvis genforeningen. Det dramatiske forløb kulminerer i en scene, hvor eleverne/spillerne samles på Danebods gårdsplads under det 100 år gamle Lindetræ og genspiller folkemødet, hvor beslutningen om højskolens grundlæggelse træffes.
Epos har fået midler fra Sønderborg kommune til at bidrage til genforeningsfejringen ved at designe en komprimeret udgave af dette læringsrollespil til brug i lokale skoler.
Danebod og Epos
Epos er en skole, som lægger vægt på fantasi, rollespil, fortælling og eventyr. Danebod Højskole, med dens unikke udseende, mange krinkelkroge, historiske aura og ’Hogwarts-agtige’ spisesal, er den ideelle ramme for en skole som Epos. Hos Efterskolen Epos på Danebod forenes en fortid rig på historie med en nutid rig på eventyr, fantasi og nye muligheder.