‘Du kom med alt det der var dig’

Jens Rosendal har skrevet nogle af de højskolesange, som står mit hjerte nærmest. Han er nok mest kendt for ‘Du kom med alt det der var dig’. Jeg lærte Jens at kende personligt for nogle år siden hvor vi optrådte sammen, og siden da har vi holdt kontakten ved lige. Det betyder meget for mig, at Jens har sagt ja til at støtte Epos både økonomisk, og med denne fine udtalelse:

“Mathias Granum er i gang med at starte en ny skole. Det er svært, og når vi nu får chancen for at hjælpe til økonomisk og på den måde være med i det, så synes jeg, vi skal gribe den.

Jeg gør det i hvert fald.

Mathias har allerede vist, at han kan noget rigtig godt noget, og vil vi gerne have, at noget af det stærkeste og varmeste fra de frie skoler skal fragtes over i fremtiden, så er han en af dem, vi skal satse på.

Det bliver anderledes, selvfølgelig, men alligevel dybt inde i traditionen.”