Furry på efterskole: Pelsen indtager Epos

Den første furry workshop er nu blevet afholdt på Efterskolen Epos til stor glæde for furry elever, og andre elever med interesse i pels.

Alpha Dogs (danske fursuit makers) besøgte skolen en weekend og startede med en kort introduktion af dem selv og hvad det vil sige og være fursuit makers. Efter introen gik de i gang med at forklare ud fra de forskellige ting, som de havde medbragt, så eleverne kunne blive inspireret af alt fra poter, haler, ører og fursuit hoveder. Imens sugede eleverne de mange informationer til sig og da Honey og Aiko (de to fra Alpha Dogs) var færdige med at snakke, kastede eleverne sig over det første projekt, ører!

Eleverne fik hurtigt taget fat i papir og blyant og i den kunstige pels, vi havde købt hjem fra fursuitsuppliers.com. Inden for kort tid var det første sæt ører syet, udstoppede og lukket sammen. Flere elever var så opslugt af at sy deres ører og haler, at de først om aftenen opdagede, at man godt kan få krampe i fingrene af at sy. Man må jo lide for skønheden!

Furry workshop på Epos

Da Alpha Dogs tog hjem søndag eftermiddag var eleverne stadig oppe at køre, og flere af dem tog deres pels med op i syrummet og fortsatte.

I dagene efter var det et dejligt syn at se eleverne løbe rundt både i og uden for skolen med deres haler og øre. Som prikken over i’et beskrev en af vores furry elever, hvordan det er at være furry på Epos:

”Jeg havde været furry i noget tid, men jeg blev ikke rigtigt accepteret som en. Da jeg kom på Epos og mødte hr. Ræv fik jeg muligheden for at lære mere omkring min livsstil. Han lærer mig stadig en masse hver dag. Jeg blev for en gang skyld accepteret af nogen som mig selv. Jeg er dybt taknemmelig over den velkomst fra den furry-verden jeg blev budt ind i. Tusind tak. -Castiel Novak”

Furry workshop på Efterskolen Epos

 

Alt i alt, en dejlig weekend brugt i godt selskab og med masser af pels. Så hvis man kender en furry i efterskolealderen og man mangler et sted og kalde ”hjem” i et års tid, så kom forbi Efterskolen Epos 🙂

Mvh. Kindberg   // Ræven – Køkkenchef og fysiklærer på Efterskolen Epos.

Martin Kindberg, aka Ræven

Martin Kindberg, aka Ræven