Bliv medarrangør

Hej gamle epoet. Her kan du søge om at blive medarrangør på en camp eller til Nybyggerne.

Praktisk

Næste deadline

Ansøgningsfrist
23. august 2026
Hvem kan søge
Tidligere elever. Er du nuværende elev på Epos og vil hjælpe til, skal du bruge formularen på Viggo i stedet.
Hvad får du
Du deltager gratis, og Epos refunderer din transport mod aflevering af bilag og kvitteringer.
Roller

De tre funktioner

  • Arrangør. Off-game husleder med et stort ansvar for spillet. Du deltager i alle arrangørmøderne og får din rolle i god tid inden spillet.
  • Afvikler. Du spiller en NPC eller en rolle i spillet — for eksempel in-game husleder eller en rolle, vi mangler at få fyldt ud. Du har ikke helt så stort et ansvar som en arrangør, men du er stadig kulturbærer, og dit job er at skabe godt spil for spillerne. Du får din rolle senere end arrangørerne, fordi vi først skal se, hvilke roller der mangler at blive besat.
  • Praktisk hjælper. Din primære funktion er opgaver som køkken, fotografering eller VIP-depot.
Nybyggerne

Nybyggerne på Stormøen, 23.-25. oktober 2026

  1. Læs afvikler-guiden

    Sæt dig godt til rette og læs eller skim guiden, som beskriver, hvordan man er en god arrangør, afvikler eller NPC.

    Åbn afvikler-guiden
  2. Læs om plottet

    Her kan du læse det grundlæggende plot for næste Nybyggerne. I sin essens: tilbage til rødderne.

    Åbn plotbeskrivelsen
  3. Udfyld arrangøransøgningen

    Du skal blandt andet vælge funktion, beskrive din erfaring og lave en kort selvevaluering ud fra vores arrangørstats.

    Åbn arrangøransøgningen
Epos-uger

Epos-uger i efterårsferien og vinterferien

  1. Læs håndbogen for camp-arrangører

    Den forklarer, hvad de forskellige roller indebærer, og hvad Epos forventer af dig.

    Åbn håndbogen
  2. Udfyld arrangøransøgningen

    Du vælger, om du vil med i efterårsferien (10.-14. oktober 2026), vinterferien (13.-17. februar 2027) eller begge — og hvor mange uger du højst kan.

Funktioner på Epos-ugerne

  • Aktivitetsleder. Som udgangspunkt arrangører med god erfaring i at afholde bordrollespil eller andre aktiviteter. Du får også køkkentjanser.
  • Køkkencrew. Lidt flere køkkentjanser end aktivitetslederne, men aldrig mere end to om dagen. Du kan også afholde eller deltage i aktiviteter, men det forventes ikke, at du er gamemaster.
  • Andre opgaver. NPC i temaforløb, præfekt, hovedarrangør af krolive, fotografering, billedredigering, sociale medier, bordrollespil, liverollespil, svedblokke og chill-aktiviteter.
Lad os mødes

Er du i tvivl om noget?

Skriv til Mathias Granum på mathias@efterskolen-epos.dk eller ring på 50 54 54 67.