Ledige stillinger

Vi er en arbejdsplads fuld af fantasi, rollespil og kreative kollegaer.

Uopfordret

Send os en uopfordret ansøgning

Hvis du drømmer om at arbejde et sted som Epos, er du altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Epos er en efterskole med en nyskabende pædagogik, idet vi underviser gennem leg og spil. Vi bruger rollespil og simulationsspil i undervisningen, og vi har et personaleteam af ildsjæle, som interesserer sig for leg i forskellige former: teater, rollespil, cosplay, spildesign, forfatterkunst og fortælling.

Funktioner, vi har brug for

  • Støttelærer. At støtte elever i undervisningen og i fritiden. I fritiden både støtte til praktiske gøremål som daglige rutiner og en-til-en-samtaler med udvalgte elever, for eksempel en gang om ugen. Til denne opgave ønsker vi at ansætte dig, der har et empatisk og roligt gemyt, og som unge har lyst til at tale med — også når de har det svært.
  • Kontaktlærer. Du kan lede en kontaktgruppe sammen med en anden lærer. Som kontaktlærere er I bindeleddet mellem elev og forældre, og I mødes med eleverne til ugentlige kontaktgruppemøder.
  • Tilsyn. En del af arbejdet består af tilsynsvagter, det vil sige aften- og weekendarbejde.
  • Faglærer. Det er en fordel, hvis du også kan undervise i nogle af folkeskolens obligatoriske fag.
  • Fritidstilbud. Du får mulighed for at byde ind på valgfag, aftenaktiviteter og temaweekender i det omfang, du har lyst.
  • Andre kvalifikationer. Det er en klar fordel, hvis du har en interesse inden for et eller flere af de områder, Epos beskæftiger sig med: rollespil, teater, fortælling, kostumer og andre former for leg og spil.
Lad os mødes

Send din ansøgning

Skriv til forstander Kasper Appel på kasper@epos-efterskole.dk.