Beliggenhed og transport

Skolen ligger i Fynshav på Als — og her er, hvordan man kommer frem.

Efterskolen Epos ligger i byen Fynshav på øen Als i Sønderjylland, i de bygninger som tidligere var Danebod Højskole. Skolen er omgivet af grønne områder, ligger tæt på skov og fem minutters luntetur fra en blå flag-badestrand.

Skolen råder over gode faciliteter og god plads — både ude og inde. Den har mange små snirkler og smukke historiske bygninger, som gør den velegnet som stemningsfuld ramme for rollespil og cosplay.

Transport

Sådan kommer du frem

Færge
Skolen ligger få minutters gang fra Bøjden-Fynshav-færgen, som med fordel kan benyttes af elever fra Fyn og Sjælland.
Bil
Fra Aarhus er transporttiden 2 timer og 5 minutter. Fra Aalborg 3 timer og 8 minutter. Vi støtter aktivt elever og forældre i at arrangere fælleskørsel — det sparer både benzin og transporttid.
Tog og bus
Nærmeste togstation er Sønderborg, hvorfra der går busser til Fynshav. Passer bussen ikke, kan man bestille en flextaxa til en overskuelig pris — den skal blot bestilles senest to timer før.
Forlængede weekender
Skoleåret er tilrettelagt med forlængede weekender fordelt over året, så elever, der kommer langvejs fra, får mere glæde af turen.

Adresse

Efterskolen Epos
Færgevej 5, Fynshav
6440 Augustenborg
Lad os mødes

Kom og se stedet

Den bedste måde at mærke, om Epos er noget for dig, er at være her en dag.