Fortælleren
Elsker du gode historier?
- Har du hovedet fyldt med episke fortællinger?
- Har du skrevet fan-fiction i ly af mørket og savner du at dele dine karakterer og dine fortællinger med andre?
- Sluger du bøger råt og har du også lyst til selv at skabe historier?
Eller:
- Oplever du, at du i skolen kan lide at læse, og at dine stile stikker af, flyder ud over rammerne for undervisningen og lever deres eget liv?
Så er Epos nok en skole for dig!
På Epos kan du få stillet din sult efter udfordringer, uanset om du er en forfatterspire, fortæller eller en læsehest.
På Epos kommer du til at arbejde med fortællinger. Du får mulighed for at skrive dine egne historier i vores skrivevalgfag. Og måske får du lyst til at prøve dem af sammen med andre i vores skrivekreds Fiktive Epoeters Klub? For eksempel ved at gøre historierne til et rollespil, et skuespil eller en mundtlig fortælling, som kan deles i stearinlysets skær…
Fiktive epoeters klub:
Har du mødt vores ‘Fiktive Epoeter’?
Fiktive Epoeters klub er vores ugentlige skrivehold for ‘Epoeter’ (poetiske Epos-elever…) med glødende fyldepenne. Vi laver skriveøvelser, kommer med egne manuskripter og nørder karakterarbejde og opbygning af fantastiske universer. En fraktion af Fiktive Epoeter har for eksempel arbejdet med en storslået fanfiction der skrives som en stafet hvor de skiftes til at overtage historiens handling!
(Hvis de Fiktive Epoeter ser sure ud på billedet er det kun fordi denne fraktion tager fanfiction meget alvorligt😉)
Du kan hoppe over på Epos’ Instagram profil og nyde en føljeton hvor Epoeterne løfter sløret for nogle af de tekster, de arbejder på, – eller se dem herunder.