Nybyggerne – liverollespil på Epos

Nybyggerne er et rollespil, som handler om familiedrama, om mødet med det ukendte, og om at samarbejde på tværs af kulturelle forskelle. Spillet er sat i en ‘light’ fantasyverden a la Game of Thrones eller Skammerens Datter. 

 

Hvem kan deltage?

Spillet er som udgangspunkt for dig, der går i 7-9 klasse. Ældre rollespillere kan søge om at komme med som ’Senior rollespillere’ eller arrangører. Hvis du går i 5-6 klasse kan du deltage, hvis du tilmelder dig sammen med en ældre rollespiller, som har dig ’under vingerne’. Nybyggerne er et spil, som fokuserer på drama, karakterspil, politik og intriger. Men hvis man er en yngre spiller, som har mere lyst til eventyr og kamp, så er spillet designet sådan, at du også kan vælge, at fokusere på det.    

 

Hvornår holder vi Nybyggerne?

Vi holder Nybyggerne to gange om året, som regel starten af oktober og slutningen af april. Næste spil er:

Lørdag d. 23. april 2022

Siden her bliver løbende opdateret med mere info, men tøv ikke med at kontakte spilleder Mathias Granum, mathias@efterskolen-epos.dk, tlf. 50545467, hvis du har spørgsmål 🙂 


Teaser – spillets setting

På en fjern ø i Stormhavet bor fire grupper af nybyggere, som er rejst dertil fra hvert deres hjemland. Nogle er flygtet fra undertrykkelse og tyranni; andre er rejst ud i det ukendte for at prøve lykken. Men livet som nybygger er usikkert: Hvis de fire grupper skal klare sig i den nye verden, er de nødt til at danne alliancer og skabe et samfund, som bygger bro over deres forskelligheder. Men hvilken religion skal dominere øen? Vil ægteskaber på tværs af kulturerne kunne binde øens folk sammen? Og vil det lykkes øens råd at vælge en leder, som kan vinde respekt og opbakning fra alle øens folkeslag?”


Genre og spillestil: Drama og intrige

Spillet handler om politik, forhandling, intriger og familiedrama.  I løbet af spillet vil der blive afholdt en række store rådsmøder, hvor der skal stemmes om vigtige beslutninger, som vil få konsekvenser for resten af spillet. Der skal blandt andet stemmes om, hvem der skal vælges som øens vagtkaptajn, ypperstepræst/inde og fyrste, og om hvilke love og traditioner, der skal gælde på øen.

Fem huse søger magten

Inden du ankommer til spillet skal du have valgt, hvilken af de fire huse, du ønsker at repræsentere: De hårdføre Norigere, de elegante folk fra Thyros, de dystre slangetilbedere af Serpentia-ordenen, det filosofiske fællesskab Stoikerne, eller det omrejsende folk Omarerne. Hvert hus holder sammen et stykke hen ad vejen, men er også præget af interne modsætninger og konflikter.

Hvilken rolle kan jeg spille?

Update 26/10 2021: Følgende afsnit bliver opdateret i løbet af vinteren, op til vores næste spil d. 23. april. 

Her kan se en  oversigt over rollerne i spillet . Når du tilmelder dig skal du ønske 2-3 roller i prioriteret rækkefølge. I god tid inden selve spillet får du at vide, hvilken rolle du har fået. 

Ud over at vælge en rolle, så skal du også vælge en håndfuld mål eller missioner til din rolle. Dine mål vil give din karakter dybde og vikle dig ind i spillets plot. Se listen med mål og missioner.   

Du må meget gerne tænke over mål og missioner inden du kommer. Men hvis det føles lidt overvældende, så kan vi også hjælpe dig med det på selve dagen.  

Simplere roller til yngre spillere

Hvis du er en ung rollespiller, f.eks. omkring 5. klasse, og du ikke har lyst til at spille en kompliceret rolle, så kan du vælge en rolle som eventyrer, opdagelsesrejsende eller kriger. Det eneste du så skal forholde dig til er, hvilket af de fem huse du vil være i. -Men din rolle behøver ikke at have en masse forhistorie eller relationer til andre roller. Det kan vi evt. hjælpe dig med at skabe selve spildagen når du ankommer. 

Program for dagen

Et spil Nybyggerne finder sted en lørdag fra klokken 10-19.30. Nogle gange er der mulighed for at overnatte på Epos op til eller efter spillet. -Hjemmesiden her bliver opdateret vedr. dette op til det enkelte spil. 

Vi starter dagen med tjek ind, briefing og relationsworkshops i de fem ‘huse’ og på tværs af huse. Vi kommer til at tale med hinanden på skift to-og-to, så vi kan begynde at få et indtryk af hinandens karakterer, skabe relationer, konflikter, forhistorier med mere. -Vi skal jo forestille alle at være indbyggere i det samme lille ø-samfund, så for realismens skyld er det vigtigt, at vi bruger noget tid på at lære hinandens roller at kende. Selve spillet begynder ved middagstid og slutter klokken 19.30. 

Pris og mad 
Deltagelse koster 110 kr. som overføres ifm. tilmeldingen. I prisen er indregnet at man får frokost og aftensmad. Medbring selv et krus – gerne et, der ser lidt gammeldags ud, f.eks. af keramik. 

Tøj til at være udendørs: Meget af scenariet foregår udendørs. Sørg for at have tøj med, så du kan holde varmen – også om aftenen. Et inderlag af uld kan være en god idé.

Regler: Under hele arrangementet gælder Epos’ almindelige regler. Bemærk bl.a. at Epos er røgfri, og at snus ikke er tilladt. 

Tilmelding: Tilmelding til scenariet åbner her på siden nogle måneder før spillet.  

Nybyggernes Discord-server: Spillet har sin egen Discord-server som du kan bruge til at møde dine medspillere inden spillet, og måske danne en in-game relation eller to. Du får mere info om dette ifm. tilmeldingen. Du kan også bare møde op på selve dagen, og tage den derfra 🙂

Vil du vide mere om universet?
Som inspiration kan du læse forhistorier for nogle af spillets karakter. Læs Frejs forhistorie her.  Flere kapitler/forhistorier er på vej.  

Har du andre spørgsmål?
Så tøv ikke med at skrive til spilleder Mathias Granum, mathias@efterskolen-epos.dk eller ring til Mathias på tlf. 50545467. 

Tilmelding

Update 25/10 2021: I løbet af den næste måned åbner tilmeldingen til spillet i d. 23. april 2022.  

Update 29/9 2021: Tilmeldingen er nu lukket for spillet d. 2. oktober. Hvis du i løbet af de sidste par dage har aftalt telefonisk med Mathias at du vil tilmelde dig, men ikke har fået det gjort endnu, kan du lige nå det…

(Update 27/8 2021) Tilmeldingen er nu åben! Tilmeld dig her.  

-Og på samme side kan søge om at komme med som seniorspiller eller arrangør, hvis du nu er gået ud af 9. klasse.