Mød os rundt omkring i DK!

– events uden for Epos

Ud over, at du kan besøge os her på Epos, når vi holder events og Epos camps, så kan du også møde os når vi deltager i events rundt omkring i landet. Hvert år deltager vi i en række forskellige begivenheder: Conventions, festivaller, kulturnætter mm. Find os, stik hovedet forbi vores stand og få en snak med elever og lærere!

Her kan du se nogle af de events vi har planlagt at deltage i i skoleåret 2021-22. Listen bliver løbende opdateret med flere informationer:

Fredag. d. 27. august kl. 19-22:

Kolding Kulturnat

I løbet af aftenen vil du kunne se udklædte elever fra Epos i bybilledet. Hiv fat i os når du ser os for at få en snak, eller ring til 50 54 54 67 eller 27 64 28 55 i løbet af aftenen, så vi kan arrangere at mødes.

Læs mere om Kolding kulturnat.

Herunder: En lille håndholdt video fra vores cosplaywalk til en tidligere kulturnat… 

10.-11. september

Fantasydage på Frilandsmuseet

Som noget nyt vil Frilandsmuseet i Lyngby til september være vært for en stort anlagt fantasy-festival. Der vil være boder og events af forskellige slags man kan deltage, og Epos deltager med forskellige aktiviteter såvel som med en stand, hvor du kan komme forbi og få en snak om efterskolelivet. Siden her vil blive opdateret med mere information når vi nærmer os. 

18. september

Fantasyfestival i Esbjerg

Fantasyfestival i Esbjerg er for dig, der elsker fantasy-bøger, og har lyst til at møde andre fantasy fans. Vi fra Epos møder også op, og måske laver vi en stand hvor du kan få taget et stemningsfuldt fantasy-portrætbillede.

Læs mere om Fantasyfestival

15-16 oktober

J-popcon – København

J-popcon er en af danmarks største cosplay conventions. Hvert år er der mange af vores kommende elever der møder os her, hænger ud i vores stand og får en snak om efterskolelivet og om vores aktiviteter for cosplayere. 

Læs mere om J-popcon.

Herunder: En lille video vi lavede et andet år hvor vi besøgte J-popcon.

22.-23. oktober

Magiske Dage i Odense

Magiske Dage er en eventyrlig festival for alle, der elsker universer som Harry Potter og lignende fantasy-universer. Besøg os i vores stand, hvor du blandt andet kan høre mere om vores årlige studietur til det magiske slot College of Wizardry. -Et 4-dages intenstivt Harrry Potter-inspireret liverollespil på et rigtigt slot i Polen. 

Læs mere om Magiske Dage.

Herunder: Slottet Czocha, hvor vi holder vores årlige studietur til ‘College of Wizardry’.

12.-13. november

KoyoCon – Grenaa

KoyoCon er en cosplay convention og et mekka for entusiaster inden for tegnefilm og -serier, spil, mytologi og lignende.

Vi møder op med kamera og fotoudstyr. Kig forbi og få taget et fedt portræt af dit cosplay! -Og få en snak om, hvordan det er at dyrke sin interesse for cosplay og kostumer på Epos. 

Læs mere om KoyoCon

19. februar 2022

Efterskolernes Dag i Sydslesvig

Hvis du tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, så kig forbi når efterskoleforeningen afholder Efterskolernes Dag i Sydslesvig. Det finder som regel sted på A.P. Møller skolen i Slesvig. 

Læs mere om Efterskolernes Dag i Sydslesvig.

Følg os på Instagram

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Et opslag delt af Efterskolen_Epos (@efterskolen_epos)

Bestil et photo shoot

Hvis du står og mangler en god gave til en cosplayer eller rollespiller, så tilbyder vi at afholde photo shoots her på Epos. Man kan medbringe sit eget kostume eller låne på Epos, og vores elever kan hjælpe med at lægge makeup eller lave andre effekter, hvis du har lyst. Man kan komme selv eller som lille gruppe. 

Kontakt Mathias Granum, tlf 50 54 54 67, mathias@efterskolen-epos.dk for at høre nærmere!