Epos Camp i efterårsferien 2016

Epos Camp er for dig, der går i 7.-10 klasse, og som har skrevet dig op – eller planlægger at skrive dig op – til at gå på Efterskolen Epos.

Campen er din mulighed for at få en smagsprøve på Epos, så du er sikker på, at Epos er noget for dig. Campen er også det sted, hvor du kan’tyvstarte’ på dit efterskoleår, så du kan begynde at glæde dig, og så du kan begynde at opbygge venskaber med alle dem, som du snart kommer til at dele et meget vigtigt år af dit liv med.

Tid:
Mandag d. 17. oktober kl. 13 – fredag d. 21. oktober kl. 13

Pris:
1656 kr. ved tilmelding efter 3. oktober (1456 kr. før 3. oktober)

Hvad sker der på en Epos Camp?
Campen bliver en slags intens mini-udgave af et år på efterskolen.  Her kan du få en smagsprøve på, hvordan det er at lære gennem leg og rollespil. Du vil deltage i lege og aktiviteter, hvor du prøver dig selv af i nye roller, og hvor du lærer de andre ‘epoeter’ bedre at kende. Du vil opleve en anderledes form for faglig undervisning. Du kommer til at være med i fysiske aktiviteter, der giver dig sved på panden – for eksempel levende counterstrike med nerf guns. Og så får du mulighed for at fordybe dig i dine interesser. Er du Cosplayer melder du dig måske på photo-shoot? Er du Taktiker vil du måske fordybe dig i et avanceret brætspil? Går du med en Skuespiller i maven vil du måske på en workshop om at leve sig ind i en rolle? Er du Rollespiller melder du dig måske til et bordrollespil inden for din yndlingsgenre, eller deltager i en workshop, hvor du lærer at skrive dit eget rollespilsscenarie?
Du kommer til at prøve forskellige ting af i løbet af campen, og får måske også smag for nye interesser undervejs.

Program
I vil modtage et mere specifikt program når vi kommer tættere på campen.

Forældre: Få en snak med lærerne
Vi kan arrangere en rundvisning på skolen og en snak med nogle af vores nuværende elever og lærere enten i forbindelse med aflevering eller afhentning af jeres barn. Der kommer mere information i informationsbrevet, som udsendes en uge før campens start.

Tilmeldingsfrist
Mandag d. 3. oktober. Det er muligt at tilmelde sig senere mod et gebyr på 200 kr. Tilmeld dig her. 

Andre camps
Du kan også læse om vores andre camps på Epos. Vi holder camps i de fleste ferier, og den næste Epos camp for kommende elever bliver i vinterferien (uge 7).

Vi ses på Epos Camp 🙂

DSC09797