Hvad siger forældre og elever?

Herunder har vi samlet nogle af de udtalelser, vi har modtaget fra forældre og elever/’epoeter’:

[Delt af Merete som opslag på Epos’ facebookside]

Dagen derpå!

Det er dagen der på – dagen efter sidste dag på Epos – dagen, hvor min datter stadig er langt væk i en drømmende søvn på trods af, at klokken nærmer sig middag og dagen, hvor jeg tænker tilbage på de sidste to år af vores liv.

To år med Efterskolen Epos som for vores datters vedkommende har fungeret som hendes familie og to år, hvor Efterskolen Epos har været en stor del af vores (forældres) liv.

Vi har mødt en imødekommenhed, forståelse og interesse fra lærer, personale og forstander, som vi ikke har oplevet i vores datters tidligere skolegang. Vi har oplevet en datter, der har været på en udviklende rejse og som har afsluttet både sin 9. og sin 10. klasse med topkarakterer – på trods af at skolen netop ikke deltager i det danske skolesystems karakterræs.

I gamle dage tog man på uddannelsesrejse rundt om i Europa – jeg oplever, at vores datters to år på Epos, har været hendes første uddannelsesrejse! Vores datter er ellers rimelig berejst rundt om i verden, men den uddannelsesrejse hun har været på i Fynshav på Efterskolen Epos er unik og fyldt med kærlighed, rummelighed og lærdom. Hun har suget lærdom til sig over de sidste to år og hun har nydt det!

Det har været to år med et fint samarbejde skole – hjem imellem. Vi har som forældre oplevet, at der altid har været tid til en snak og en forståelse, hvis der har været private hensyn at tage. Vi har været åbne over for skolen og vi har oplevet at få det samme retur. At være ærlig gør også, at man viser tillid – vi har igennem begge to år haft stor tillid til Epos. Vi har mødt engagerede lærer, som har en brændende lyst til at lære fra sig og som inddrager eleverne på en måde, så eleverne er med til at tage ejerskab. For disse lærer er det at undervise ikke kun et job – det er en livsstil, som de er stolte af. Det mærkes overalt på skolen, at der er et specielt bånd lærer og elever imellem. De respekterer hinanden!

Jeg håber og tror, at al den lærdom, som min datter har nydt godt af, både på det boglige og det menneskelige plan, kan hun tage med sig videre ud i livet. Foreløbig er der planlagt tre år på gymnasium – et helt traditionelt gymnasium, for der findes jo endnu ikke et gymnasium, som underviser på samme måde som Epos gør, vel Mathias Granum 😊 ???

Merete Haunstrup Sichlau, mor til epoet på årgang 1 og 2

 

[Kommentar ved elevernes evaluering af årgang 2]

Det har været fantastisk. Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte. Jeg har udviklet mig så meget både socialt og fagligt. Mine med-epoeter har været så dejlige, skøre, søde og i eposoffer har også været skønne, inspirerende og hjælpsomme. Jeg har jo været syg i to og et halvt år inden jeg kom på epos, hvor jeg der har været i stilstand med meget af min udvikling. men jeg drømte om at gå på en efterskole, ved et tilfælde fandt jeg epos. skolen lød virkelig spændende med nogle fede værdier og selvom jeg ikke var rollespiller eller cosplayer var der noget dragende over epos, så jeg meldte mig på en camp og der var der et fællesskab. det fællesskab jeg altid havde drømt om og en inspirerende kraft fra mennesker der gør det de elsker. Efter den camp meldte jeg mig til, så jeg kunne komme til at gå epos. derefter tog det hurtigt fart, jeg fik en hel masse venner i de nye epoeter og eposoffer. Jeg opdagede fortællig, jeg begyndte at skrive, lave impro teater, være til dnd kampagner, spille scenarier og jeg fik endda holdt et lille et selv. Kunne snakke foran andre. Mest af alt være fuldstændig mig selv foran alle. det har været guld værd jeg har oplevet så meget mere men hvis jeg skal nævne alt bliver jeg ikke færdig i dag og nok heller ikke imorgen…. eposoffer, Mathias, dem der læser det her, tak fra hjertet, for alt!

Olivia Binding Jakobsen, epoet på årgang 2 og 3

 

I august 2015 kørte jeg min datter fra København til Epos efterskole, for at gå i 10. klasse.
Hun var nervøs og… Ja bange… “Jamen jeg kender jo ikke nogen…”
Og nej, det gjorde hun ikke. Men her 10 måneder efter har hun fået 70 nye venner for livet. 70 nye venner som gennem 10 måneder har elsket, respekteret og accepteret min datter som hun er. Det er nemlig præcis hvad en stor del af Epos handler om. At respektere alle eksistenser.
Ud over 70 nye venner, har min datter mødt en flok ildsjæle. En flok varme og rummelige lærere, som har sat en enorm ære i, at være der for alle eleverne. Hvad enten det har handlet om faglige eller personlige udfordringer.
I dag har jeg hentet min datter fra Epos. Da jeg for 10 måneder forlod hende grædende og usikker i Epos’ smukke have, var det en ganske anderledes oplevelse end i dag.
I dag mødte jeg en stolt, mere moden, mere selvsikker og langt mere kærlig datter.
Hun græd godt nok også denne gang, men denne gang var det glædestårer blandet med tårer af tristhed over at slutte på Epos og sige farvel og på gensyn til hendes 70 nye venner og lærere.
Og lige én ting til: Hun holdt en lille kort tale for alle elever og forældre. Det er DET der gør Epos til noget ganske særligt: MOD!

Michael Laursen, far til epoet årgang 1

 

Efterskolen Epos har klart været den bedste skole jeg nogensinde har gået på.
Som cosplayer føler jeg mig rigtigt hjemme og fik hurtigt mange venner der delte mine forskellige interesser og vi har haft så meget sjov det første år og glæder mig til at gå her igen næste år.
Jeg har udviklet mig så positivt af at komme her ned og skolen har åbnet op for mange veje til virkelig at kunne dyrke sine hobbier og fulføre sine drømme inden for de hobbier. Havde for et år siden aldrig nogensinde drømt om at stille mig op i radioen flere gange og snakke om cosplay, men det gjorde Epos muligt sammen med så meget andet.
Skolen har gjort så godt for mig både mentalt men også i min skolegang hvor mine karaktere er blevet forbedret en del da jeg endelig blev glad for at gå i skole.
Vil klart anbefale Epos til alle rollespillere, anime fans og cosplayere og andre nørder 😛
Dejlige lærere, dejlige menesker og bare i det hele taget en fantastisk skole❤️

Anna Haru Madsen, epoet årgang 1

 

‘Ny efterskole’ og ‘læring gennem leg’ var to ting, jeg havde lidt nervøse tanker om, da jeg skulle sende min datter til den anden ende af landet for at begynde efterskolelivet…
Men kan kun sige at al tvivl forsvandt hurtigt. Og at se alle de unge mennesker til afslutning på skoleåret idag, har gjort at det var den bedste anmeldelse en efterskole kunne tænke sig!
Epos er en super efterskole med plads til alle.

Martin Madsen, far til epoet årgang 1

 

Skolen har været mit 4., sidste og bedste efterskole år! Kun positive ting om denne skole 10/10

Noah Sarah Ekelund, epoet årgang 1

 

 

Min datter er netop i disse dage ved at afslutte sit første år på Efterskolen Epos og med fantastisk flotte karakterer i sin 9.klasse afgangseksamen.

If the children can’t learn the way you teach – you should teach the way they learn!

På Epos har min datter været en del af et miljø med respekt, rummelighed og forståelse og netop disse ingredienser har gjort, at hun har haft overskud til at udvikle sine evner. Man kan mærke, at de voksne brænder for at undervise og være sammen med børnene – det er så meget mere end et ‘job’ for dem. Dette engagement smitter 🙂

Den 5.stjerne mangler … skolen har kun lige haft sit første år og der er stadig noget, der kan gøres bedre. Jeg håber og tror på, at den femte stjerne er på til næste år.

Jeg sender med stor tillid til Epos min datter af sted til endnu et skoleår, hvor hendes ønske om at lære nyt, kan blive opfyldt.

Merete Haunstrup Sichlau, mor til epoet på årgang 1

 

Kan kun give mine varmeste anbefalinger – Epos er fuld af energi, omsorg, gå-på-mod, engagement og vovemod. Eleverne glæder sig til deres timer – kan man ønske sig mere af en skole?

Ditte Aagaard, mor til epoet på årgang 1

 

Første skoledag