Vil du med på Epos camp i efterårsferien?



Er du interesseret i rollespil, skrivekunst, skuespil, cosplay eller episke fortællinger? Kunne du tænke dig at tilbringe din ferie sammen med andre unge, der deler dine interesser? Så tag med på Epos camp!

Epos Camp er for dig, der går i 7.-9 klasse. Du kan tage på camp blot for oplevelsens skyld, eller du kan bruge campen til at få en smagsprøve på, hvordan det er at gå på en skole, hvor man lærer gennem leg og spil.

Hvornår?
Mandag d. 14. oktober 2019 kl. 13 til
Fredag d. 18. oktober kl. 13

Hvad koster campen?
Campen koster 1630 kr. som dækker alle udgifter inkl. kost, logi, undervisning og aktiviteter. Ved tilmelding efter 1. oktober er prisen 1830 kr. 

Beløbet overføres til kontonr.: 8401 1281775. Husk at angive deltagerens navn i forbindelse med betalingen. 

Hvad sker der på en Epos Camp?
På campen vil du prøve, hvordan det er at lære gennem leg og rollespil. Du vil deltage i lege og aktiviteter, hvor du prøver dig selv af i nye roller, og lærer de andre bedre at kende. Du vil opleve en anderledes form for undervisning. Du kommer til at være med i fysiske aktiviteter, der giver dig sved på panden – for eksempel levende counterstrike med nerf guns. Og så får du mulighed for at fordybe dig i dine interesser.

Hvis du kan lide at læse og måske går med en Forfatter i maven, kan det være du melder dig på skriveværksted og lærer tricks til, hvordan man fortæller en historie der fanger? Er du Cosplayer melder du dig måske på et photoshoot? Er du Taktiker vil du måske fordybe dig i et avanceret brætspil? Går du med en Skuespiller i maven, vil du måske på en workshop om at leve sig ind i en rolle? Er du Rollespiller melder du dig måske til et live- eller bordrollespil inden for din yndlingsgenre, eller deltager i en workshop, hvor du lærer at skrive dit eget rollespilsscenarie?

Du kommer til at prøve forskellige ting af i løbet af campen, og får måske også smag for nye interesser undervejs.

Tilmeldingsfrist: 1. . oktober (senere tilmelding er mulig mod et gebyr på 200 kr.)

Tilmeld dig her! 

Vil du vide mere?

Billeder fra tidligere Epos camps:

Campregler:

Søvn er godt for krop og sjæl. Derfor: Når du tilmelder dig er det en forudsætning, at du siger ‘ja’ til, at du overholder vores soveregler. På den måde sørger du for, at både du selv og andre kan få deres tiltrængte hvile:

  • Vær under dynen i nattøj og med alt elektronisk udstyr slukket når vi går godnatrunde.
  • Tal gerne afdæmpet med dine værelseskammerater efter godnatrunden, men besøg ikke andre værelser.

Andre regler:

  • Campen er 100% røgfri. Under hele ugen er det kun tilladt at indånde ren luft, uanset om man befinder sig på eller udenfor skolens område. Det er helt fint at medbringe nikotintyggegummi, spray eller lignende.
  • Campen er 100% alkoholfri.
  • På campen må man medbringe sunde snacsk. Dvs. popcorn, peanuts, pistacienødder, tørret frugt, juice mm. Men usunde snacks – som sodavand, chips og slik – må man ikke medbringe. 
  • Campen er computerfri. Dvs. hvis du medbringer en computer skal den tjekkes ind ved campens start. Computeren kan udleveres igen hvis den skal bruges til en camp-aktivitet. Telefoner skal blive på værelset. 

Hvornår får vi mere at vide?

Vi sender en mail ud med deltagerliste, pakkeliste og andre praktiske oplysninger senest en uge før campen.

Kontakt:

Hvis du har spørgsmål om campen er du velkommen til at kontakte campleder Rasmus Overgaard,
tlf. 25 68 95 45 (ring kun i hverdage i tidsrummet 8-16)
rasmus.overgaard@efterskolen-epos.dk

Vi glæder os til at se dig på campen!


Her er et par film fra andre camps, vi har holdt på Epos:


Her finder du Campens facebookbegivenhed, hvor du bl.a. kan koordinere transport.


Nogle billeder fra photoshoots på Epos camps